Kim Nalley levede godt og vel op til forventningerne ved koncerten på Café Hack
Aarhus Jazz

 
Flot, flot koncert i Aarhus Jazzklub
03. oktober 2003
Kim Nalley levede godt og vel op til forventningerne ved koncerten på Café Hack
Den amerikanske sangerinde Kim Nalley kom, sang og sejrede, da hun for et udsolgt hus i aftes tog århusianerne med storm.
Her er virkelig tale om en stjerne i svøb. Jeg hørte for en uge siden i sin hjemby San Francisco, hvor hun gjorde det fremragende, men koncerten på Hack var bare endnu bedre. Det skyldes ikke mindst, at det amerikanske publikum er langt mere reserveret end det danske. Der var fra første tone en formidabel kontakt kunstner og publikum imellem, og Kim Nalley sugede al energien ud af rummet.
At hun er en stor sangerinde kom ikke mindst til udtryk i et par numre, som hun sang 100% akustisk (uden mikrofon) og hvor hun syngende bevægede sig rund i salen blandt publikum.
Hendes, fra USA medbragte, pianist Dave Mateuw viste sig også som et herligt bekendtskab. Virilt og humørfyldt pianospil, afdæmpet i akkompagnementet og aggressiv i soli.
De to lokale drenge, Jesper Carlsen på bas og Jørn Okbo på trommer, gjorde det fremragende, og beviste, at det er en god idé, at lade lokale musikere bakke verdensnavne op.
Ernst Hornslet
Posted on: Sunday May 25, 2003 PST